Til toppen

Fladbroskov Shelterplads

Anmeldelseskarakter
Se mere
Anmeldt af:

Fladbro Skov Shelterplads // Fladbrovej 134 // 8920 Randers

En hyggelig placering med god ventilation og centreret bålplads. En afprivatiseret perle, tæt på Randers bygrænse, med alle de faciliteter man kunne ønske sig. To veludførte sheltere med lavt til loftet.

  • Smuk natur
  • Velholdte faciliteter
  • Indkøbsmuligheder

  • Begrænset privatliv
  • Åbent område

OBS: Ikke alle pladser kan bookes og Shelterforeningen kan IKKE booke pladser

Med parkeringsmuligheder 300 m. fra pladsen og udemærket skiltning dertil, er denne shelterplads en perle et stenkast fra Randers bygrænse. Pladsen har udemærket læforhold, på trods af en bakket placering med en skov af sporadisk karakter.

Med dens placering så tæt på bygrænsen, er gæster ikke et sjældent syn selvom man gæster det i vintermånederne.

Med to sheltere af 8 personers størrelse, kunne man forvente et udhæng i en højde af mere end 150 cm – det er imidlertid ikke tilfældet. Udført i tyk tømmer og med indgangshul i henholdsvis øst og vest, giver de mulighed for læ og ly i enhver situation. Udemærket afstand mellem de to sheltere, givet man er flere grupper på tur.

Centreret mellem de to sheltere, findes een stor bålplads med kampestensætning omkring. Meget åbent i blæsende vejr, men ideelt for store grupper. Henslængt langs bålpladsen findes en rist til opstilling på enten brænde eller sten.

Tilhørende pladsen er en imponerende brændestabel med manuel brændekløver.

På pladsens yderområde findes 3 bord/bænke-sæt der desværre er naglet i jorden, et informerende shelterplads-skilt og en skraldespand.

Tæt ved parkeringsmuligheden findes Skovhytten (ca. 300 m) hvori der findes træk og slip-toilet, samt rindende vand. Toiletterne låses af mellen 22.00 og 06.00. Langs Skovhytten løber Gudenåen i al dens pragt, hvilket giver mulighed for at lægge til i kano. I sommerhalvåret er der liv og glade dyr omkring Skovhytten.

Bag den vestligste shelter er der pr. 2/3-2013 sået dild og purløg.

625430_10151316072998456_1110134475_n 313767_10151316073783456_510539868_n 306168_10151316073738456_772569246_n 62460_10151316073333456_1825165384_n

Kommentér