Til toppen

Egholm 5

Anmeldelseskarakter
Se mere
Anmeldt af:
Egholm 5 // Egholm 5 // 9000 Aalborg

Hyggelig shelterplads omringet af skov, men tæt på havet. Tre almindelig størrelses shelters med en central bålplads. Placering tæt på færgelejet, hvilket gør transport til pladsen overkommelig. To velholdte toiletter samt vand tæt på pladsen.

  • Velholdte faciliteter
  • Stor grillrist
  • Ingen brænde
  • Populær plads

OBS: Ikke alle pladser kan bookes og Shelterforeningen kan IKKE booke pladser

Parkeringsmuligheder ca. 250 m fra pladsen, hvis man gerne vil have bilen medover på øen. Dette må dog frarådes, da pladsen ligger meget tæt på færgelejet. Pladsen ligger i læ af en forholdsvis tæt skov der omringer pladsen. Landskabet er fuldstændigt fladt, og der er mulighed for en god gåtur rundt på øen.

Med tre sheltere af almindelig størrelse, og et indgangsareal der ca. udgør en 1/3 af facaden er der plads til mange mennesker, og selv hvis der skulle være vind kan man søge læ inde i shelterne.

I midten af de tre sheltere er der en bålplads, men tilhørende bænke rundt om. Derudover er der store bænke der kan flyttes rundt. Ved bålpladsen er der en rist som kan bruges til madlavning. Pladsen udbyder ikke brænde, men hvis der ligger noget kan man frit anvende det ifg. retningslinjerne for pladsen.

Tæt på parkeringspladsen, og derfor ikke langt fra pladsen, findes to almindelige træk og slip toiletter, der ved besøget var fint velholdte. Der er vask med rindende vand. Derudover er der udvendigt på bygningen en vandhane.

1 2

3 4

Kommentér